BusOgTog

Om Android Market
Hvis man efterlader en kommentar til et program på Android Market, så er det ikke alle andre Android brugere, der kan se kommentaren, da Android Market programmet er opdelt i separate sprog. Så hvis du vil være sikker på at vi læser din kommentar, så er Android Market det forkerte sted at kommentere - i stedet, send os en kommentar via denne kontaktformular.

Vi hører især gerne om forslag og rettelser til de links, der er fra hvert stoppested. Der kan forekomme links på stoppesteder, som ikke gælder for dette stoppested. F.eks. vil visse stoppesteder i Sydtrafiks nordlige område også have link til Midttrafiks hjemmeside. Det skyldes at vores stoppesteds-liste ikke tydeligt angiver, om et stoppested tilhører det ene eller andet område, så der er overlap.

Da der er tale om et 100% gratis program, vil mængden af tid, vi bruger på udvikling af programmet, afhænge af om det bliver positivt modtaget og får udbredelse.

Programmets funktionalitet:

  • Vis nærmeste stoppesteder, inkl. retning og afstand til disse
  • Inkluderer koordinater for stoppesteder fra: Rejseplanen, DSB, Movia, Fynbus, Sydtrafik, Midttrafik, Nordjyllands Trafikselskab, BAT, Metro, Arriva, Abildskou og Netbus
  • Afgangstavler og ankomsttavler via mobil.rejseplanen.dk
  • Rutesøgning via mobil.rejseplanen.dk og Google Maps Public Transport. Ved rutesøgning med rejseplanen kan man også få vist zoneantal og pris for rejsen.
  • Links til trafikselskabernes hjemmeside, afhængigt af, hvilken station man vælger
  • Links til kort over større togstationer i Movia området
  • SMS billet via 1415 i hovedstadsområdet
  • Søgning på stoppesteder og stationer
  • Søgning på adresser i Danmark
  • Nem indgang til Google's navigationssystem til Android
  • Husker sidst anvendte stationer, så information kan nås med meget få tryk på telefonen
Rejseplanen A/S stiller ikke data til rådighed som gør det muligt at vise rutesøgningen direkte i programmet uden brug af websider.

Skærmbilleder fra brugen af BusOgTog:
Programmet handler mest om at undgå at trykke for mange gange på skærmen. F.eks. kan man med 2 klik få en afgangstavle over en selvvalgt station. Derfor indeholder programmet så få menuer som muligt.



Fremtidsplaner:

Baseret på tilbagemeldinger fra brugerne ligger disse punkter i de nærmeste fremtidsplaner:
  • Mulighed for at gemme rutesøgninger
  • Understøttelse af data fra det kommende online XML system fra Rejseplanen A/S
Fejlrettelser udføres løbende, i høj grad baseret på tilbagemeldinger fra brugerne. Hvis du ser en knap til indrapportering af en fejl, så gør det... det hjælper både dig og andre.

Ændringslog:

Ver. 2010-10-4

  • DER ER KENDTE PROBLEMER MED OPDATERING: På nogle telefoner kan visse programmer ikke opdateres, den hænger sig simpelthen under opdatering. Dette problem gælder både BusOgTog, men også andre. Problemet løses ved at afinstallere opdateringerne til Market programmet, og derefter opgradere programmet (f.eks. BusOgTog). Market-programmet vil helt automatisk opdatere sig selv til en nyere version efter et kort stykke tid, da dette program, i modsætning til alle andre programmer, kan opdatere sig selv uden at orientere telefonens ejer.
  • Fjernet muligheden for at programmet kan installeres på SD-kort. Dette gav nemlig problemer for en del brugere, vistnok fordi installation på SD-kort ikke bør slås til for programmer, der også kan køre på Android 2.1.
  • Måden, man søger en rute på, er lavet væsentligt om, baseret på feedback fra brugerne. Det burde give maksimal fleksibilitet uden flere klik. Det giver bl.a. mulighed for søgning for rejse "til her" eller til et sted der udpeges på et kort.
  • Rejseplanen's mobil-webside viser nu flere forskellige afgange som standard, sådan at man hurtigt kan danne sig et overblik over mulige tidspunkter for at rejse fra A til B
  • Taxi-siden viser nu flere taxi-selskaber i listen (se i øvrigt det separate, nye "Taxi Danmark" program til Android)
  • Husker nu sidste position hvis der absolut ingen sted-bestemmelse er, hverken GPS, GSM eller andet.
  • Programmet fjerner nu automatisk det viste skærm-tastatur i en del tilfælde

Ver. 2010-10-3

  • Fejlrettelser

Ver. 2010-10-2

  • Tilføjet DanTaxi på listen over taxi selskaber, i flere byer
  • Rettet DanTaxi telefonnummer i Aabenraa
  • Rettet en fejl som påvirkede rækkefølgen i nylige-listen for dem der bruger søgefunktionen
  • Forbedret opstartshastighed

Ver. 2010-10

  • Taxa-finder på Mere fanebladet

Ver. 2010-09

  • Mere-faneblad med links til zonekort, rutekort og trafikselskabernes hjemmesider
  • Flyttet en del rundt på knapperne i henhold til feedback fra brugere
  • Kortvisning på hovedsiden
  • Indstillings-menu hvor man kan vælge forskellige ting
  • De to søgefunktioner er nu kombineret i en enkelt søgefunktion

Ver. 2.0

  • Kortvisning i nyt faneblad

Ver. 1.4.5:

  • Viser nu dagens tip (kan slås fra under "indstillinger" i menuen)
  • Små overskrifter hist og her for at gøre programmet nemmere at bruge
  • Rettet opstartsteksten på nye installationer, så det er korrekt

Læs mere om Gormtech her.